Foredrag om Ulvesikre vogterhunde

Med vogterhunde undgås tab af husdyr – får m.fl.

Derfor bruges vogterhunde over hele verden med stor succes – og i stor stil i vores naboland Tyskland: En 6000 år gammel tradition. De virker ved afskrækkelse af ulven, idet ulven bliver udenfor indhegningen. Vogterhunde er så effektive, at tyske myndigheder giver tilskud til både anskaffelse af vogterhunde og til årlig drift af hundene.

Pyrenæerhunden er den vogterhunderace, der har opnået den største udbredelse i Europa af alle vogterhunderacerne – på grund af sin venlige og omgængelige adfærd overfor mennesker, husdyr og artsfæller. Vogterhunde beskytter de husdyrracer, de vokser op med. Det kan være alt fra får, grise, høns, kvæg, heste, vildt m.fl. Brugen af vogterhunde er ensbetydende med dyrevelfærd for både husdyr og hunde. Kom og hør alt om forskeres anbefalinger, erfaringer med de effektive vogterhunde, anskaffelse, økonomi, tilskud, startprocedure, dyrevelfærd mm.

Foredraget er ved Ann-Britt Garlov fra Tønder, som er dyrlæge, faglig rådgiver om vogterhunde i Danmark, tidl. fåreavler og medvirkende ved certificeringer af vogterhunde i Tyskland.

I Sportspark Blaavandshuk, Gl.Hal, lørdag den 21.juni kl. 11-12.30.

Med kage, kaffe , te og vand: kr. 80.

Billetter reserveres ved at sende en mail til: abfauna@hotmail.com.

Betaling på dagen enten kontant eller med MobilePay