I foråret stod vores nye grill- og køkkenområde færdigt, og det er allerede blevet et stort hit blandt både hyttegæster og lejrskoler. De nye faciliteter giver mulighed for madlavning, samvær og hyggelige stunder under åben himmel – og skaber dermed de perfekte rammer for fællesskab og friluftsliv.
Grillområdet er udstyret med bord/bænkesæt og overdækning, mens udekøkkenet byder på kogeplader, håndvask samt adgang til både koldt og varmt vand. Særligt lejrskolerne har taget hytterne til sig og bruger dem flittigt i deres program.
Vi vil gerne rette en stor tak til Friluftsrådet, der har støttet projektet og dermed gjort det muligt at opgradere området med endnu flere udendørs faciliteter.
