Yogaforløb efterår 2026
Til efteråret kan du finde ro, styrke og ny energi, når vi starter to nye yogaforløb med Elisabeth Pallesen.
Du kan vælge mellem Hatha Yoga og Yin Yoga. Begge forløb består af 14 undervisningsgange og gennemføres som lukkede hold med maksimalt 14 deltagere. Det giver de bedste rammer for nærvær, fordybelse og personlig udvikling gennem hele forløbet.
Hvad kan du forvente af et lukket yogaforløb?
På et lukket hold følger du den samme gruppe gennem hele forløbet. Det skaber et trygt og roligt fællesskab, hvor undervisningen kan tilpasses deltagernes behov og udvikling undervejs.
Fra gang til gang bygger vi videre på øvelser, teknikker og erfaringer, så du gradvist udvikler styrke, kropsbevidsthed og forståelse for yogaens mange elementer. Hver undervisningsgang kombinerer teori og praksis, så du både mærker effekten i kroppen og får indsigt i, hvad øvelserne gør, og hvorfor de virker.
Hatha Yoga – bevægelighed, styrke og balance
Mandage kl. 18.00-19.30
Første gang: 31. august
Hatha Yoga er den klassiske yogaform, der skaber balance mellem krop og sind. Undervisningen består af en kombination af rolige flow-sekvenser og klassiske yogastillinger, som skaber varme i kroppen, øger bevægeligheden og giver nærende stræk.
Gennem forløbet arbejdes der blandt andet med:
- Åndedrættet
- Balance og styrke
- Smidighed og bevægelighed
- Meditation og nærvær
- Afsluttende afspænding
Træningen forbedrer smidighed, styrker muskler og led samt øger kropsbevidstheden. Øvelserne tilpasses den enkelte deltager, så alle kan være med uanset erfaring.
Datoer for Hatha Yoga
31/8
7/9, 14/9, 21/9, 28/9
5/10, 26/10
2/11, 9/11, 16/11, 23/11, 30/11
7/12, 14/12
Yin Yoga – stilhed, ro og nærvær
Onsdage kl. 18.30-20.00
Første gang: 2. september
Yin Yoga er en rolig og meditativ yogaform, hvor stillingerne holdes i længere tid. Her ligger kraften i tiden frem for intensiteten, og kroppen får mulighed for at slippe spændinger i et roligt tempo.
Yin Yoga arbejder særligt med bindevæv, led og kroppens dybere strukturer og kan bidrage til øget bevægelighed, bedre åndedræt og større mental ro.
Vi har særligt fokus på at skabe plads omkring:
- Hofter og bækken
- Sidekrop og bryst
- Skuldre og øvre ryg
- Bindevæv og åndedræt
- Mental ro og nærvær
Undervisningen afsluttes hver gang med en dyb afspænding, så du går hjem med en afslappet krop og fornyet energi. Øvelserne tilpasses den enkelte, og der benyttes rekvisitter efter behov, så alle kan deltage.
Datoer for Yin Yoga
2/9, 9/9, 16/9, 23/9, 30/9
21/10, 28/10
4/11, 11/11, 18/11, 25/11
2/12, 9/12, 16/12
Praktisk information
- 14 undervisningsgange pr. forløb
- Pris: 1.400 kr. pr. forløb
- Maksimalt 14 deltagere pr. hold
- Instruktør: Elisabeth Pallesen
- Lokale: Holdlokalet i kælderen i SportsPark Blaavandshuk
Begge forløb er åbne for alle, også dig der aldrig har prøvet yoga før.
Der er kun 14 pladser på hvert hold, så vi anbefaler, at du tilmelder dig i god tid.
Tilmelding sker på mail til helle@sportspark.dk
Vi glæder os til et efterår fyldt med ro, bevægelse, nærvær og yoga i SportsPark Blaavandshuk. god tid.
