Thomas Sørup Mortensen hædret med vandrepokalen

For ikke så lang tid siden havde vi generalforsamling, og dermed skulle vandrepokalen også gå videre. Team Vest indstillede Thomas, og sendte en meget fin præsentation af hvem Thomas er. Her ses et udsnit af indstillingen fra Team Vest

” Thomas er, og har i mange år været:
• Aktiv håndboldspiller i Team Vest Håndbold
• Bestyrelsesmedlem i Boldklubben Vestkysten
• Medlem af Boldklubben Vestkystens fodboldudvalg
• Træner i Boldklubben Vestkysten
• Bestyrelsesmedlem i Blåvandshuk Sport & Event
• Medarrangør af Sportsfestivalen

Udover ovennævnte sportslige gøremål er Thomas også :
• Initiativtager til ”Jægernes Julehjælp”, der hjælper trængende med lidt ekstra kød til
juledagene. Rengøringen af alt indsamlet fjerkræ foregår i samarbejde med børnene
i Miniklubben og Samuelsgården, derfor er Thomas én alle børnene ser op til.
• JULEMAND for både by og opland. Han bruger både den 23. og 24. december på at
besøge ALLE, der måtte ønske det, og tilsidesætter gerne sin egen jul for at glæde
alle andres børn.
• Netop valgt ind i Oksbølby.dk som bestyrelsessuppleant.”

Der skal lyde et stort tillykke til Thomas fra hele SportsPark Blaavandshuk.